Poetisk livsførelse - lørdag 28. august 2021 sagde Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen bl.a. til Helsingørs ny biskop Peter Birch: "I et tankevækkende interview nævner Ole Jensen den "poetiske livsførelse". Den tager sit udgangspunkt i, at vi opgiver den tanke, at alting skulle være til for os - at alting står til vor rådighed.
Ole Jensen siger:
"Mennesker elsker det, der ikke er os selv. Naturen kalder vi det. Jeg kalder det en skjult poetisk livsførelse, der ubevidst åbner for en omsorg for naturen og vores klode" (Ole Jensen, professor i teologi ved Aarhus Universitet)
---
Der er så mange knaldende ord og stivbenede sætninger. Mon ikke vi i kirken i de kommende år skal turde tale om den poetiske livsførelse? Mon ikke vi skal fremhæve venskabets dimensioner, når vi taler om Gud?"
Ole Jensen siger:
"Mennesker elsker det, der ikke er os selv. Naturen kalder vi det. Jeg kalder det en skjult poetisk livsførelse, der ubevidst åbner for en omsorg for naturen og vores klode" (Ole Jensen, professor i teologi ved Aarhus Universitet)
---
Der er så mange knaldende ord og stivbenede sætninger. Mon ikke vi i kirken i de kommende år skal turde tale om den poetiske livsførelse? Mon ikke vi skal fremhæve venskabets dimensioner, når vi taler om Gud?"
Livspoesi - Livet som anemone
At vende sindet udad mod samfundslivet - bort fra egne anfægtelser og trængsler - kalder den danske filosof, Frederik Christian Sibbern, at blive grebet af ”livspoesi”.
Selv i K.E.Løgstrups "Etiske fordring"er der et spejlbillede af livspoesi.
For Johannes Møllehave er det livets mening:
"Det er det, der sker undervejs, der er livets mening. Livet handler ikke om at blive salig eller vinde eller nå et bestemt mål. Gaven til os er, at vi lever. Opgaven er at leve hver dag. (...) Vi skal være på vej". ("Det ender godt" 2009)
For Kaj Munk er den blå anemone billedet på kampen mod overmagten. Det ligger i anemonens gener at kæmpe sig op af kulden og invitere det skønne, ”mit hjerte smeltes ved at se det”. Kan man selv blive anemone? Det er jo netop det, man kan.
Livspoesi er dobbelt, for det er også poesi om livet. De sange, vi synger, handler om livet og tekst og musik udgør poesien.
At vende sindet udad mod samfundslivet - bort fra egne anfægtelser og trængsler - kalder den danske filosof, Frederik Christian Sibbern, at blive grebet af ”livspoesi”.
Selv i K.E.Løgstrups "Etiske fordring"er der et spejlbillede af livspoesi.
For Johannes Møllehave er det livets mening:
"Det er det, der sker undervejs, der er livets mening. Livet handler ikke om at blive salig eller vinde eller nå et bestemt mål. Gaven til os er, at vi lever. Opgaven er at leve hver dag. (...) Vi skal være på vej". ("Det ender godt" 2009)
For Kaj Munk er den blå anemone billedet på kampen mod overmagten. Det ligger i anemonens gener at kæmpe sig op af kulden og invitere det skønne, ”mit hjerte smeltes ved at se det”. Kan man selv blive anemone? Det er jo netop det, man kan.
Livspoesi er dobbelt, for det er også poesi om livet. De sange, vi synger, handler om livet og tekst og musik udgør poesien.
|
|
Frederiksborg Amts Avis 02112019:
